
Læringen ved denne stand tager udgangspunkt i Stiesdal's teknologi, der omdanner halmrester til olie gennem pyrolyseprocessen. Stiesdal har specialiseret sig i at udnytte halmrester som en værdifuld ressource til at producere bæredygtig olie. Mød lærerstuderende fra VIA University College i Skive, der tager dig med gennem pyrolyse som metode. Her nedbrydes organiske materialer ved høj temperatur uden ilt, hvilket resulterer i produktion af bioolie.
Lær om halmens egenskaber, hvordan den indsamles og behandles, og hvordan den gennem pyrolyseprocessen omdannes til brugbar olie og kom i dialog om bæredygtighedsaspekterne ved at udnytte halmrester som en ressource i stedet for at brænde dem af eller lade dem gå til spilde.
Man kan se og gå på opdagelse ved standen kl. 8.45-17.00 og standen er bemandet med fremvisning af eksperimenter i tidsrummene:
Denne stand er en del af et større samarbejde mellem Læringsambassaden, der afholder Naturvidenskabsfestival i uge 39 for skole- og dagtilbud, VIA University College i Skive, Stiesdal og Green Innovation Week. Læs mere om samarbejdet her.
På eventpladsen kan du lære om biogasprocessen. Biogas er en spændende og bæredygtig energikilde, der produceres gennem nedbrydning af organisk materiale, herunder madaffald. Lærerstuderende fra VIA University College i Skive vil guide gennem processen med at starte en biogasbeholder op. Lær om de nødvendige ingredienser, mikroorganismer og betingelser, der kræves for at skabe en effektiv biogasproduktion. Der vil også være fokus på brugen af madaffald som en vigtig ressource til biogasproduktionen.
Oplev den fascinerende verden af biogas og kom i dialog om bæredygtighed, klimaforandringer og alternative energikilder og få samtidig en praktisk forståelse for biologiske processer og kemiske reaktioner.
Man kan se og gå på opdagelse ved vognen kl. 8.45-17.00 og vognen er bemandet med fremvisning i tidsrummene:
Denne stand er en del af et større samarbejde mellem Læringsambassaden, der afholder Naturvidenskabsfestival i uge 39 for skole- og dagtilbud, VIA University College i Skive, GreenLab Skive Biogas og Green Innovation Week. Læs mere om samarbejdet her.
Ved denne stand kan du lære alt om processen fra plastik til råolie, som Quantafuel har udviklet teknologien bag. Der tages udgangspunkt i det plastik, der bliver genereret under Naturvidenskabsfestivalen i uge 39 og Green Innovation Week. Ved standen sorteres og forberedes plastikken til pyrolyseprocessen. Pyrolyse er en metode til at omdanne plastik til råolie, der kan bruges som råmateriale til produktionen af ny plast.
Lærerstuderende fra VIA University College i Skive vil guide jer gennem processen og forklare betydningen af plastsortering og genanvendelse. Lær om forskellige typer plast og hvordan man identificerer og sorterer dem korrekt.
Er du nysgerrig på f. eks. affaldshåndtering, cirkulær økonomi og miljøpåvirkningen af plast? Så kom i dialog med de studerende og opnå en dybere forståelse for teknologien bag Quantafuel og dets bidrag til bæredygtig plastproduktion.
Man kan se og gå på opdagelse ved vognen kl. 8.45-17.00 og vognen er bemandet med fremvisning i tidsrummene:
Denne stand er en del af et større samarbejde mellem Læringsambassaden, der afholder Naturvidenskabsfestival i uge 39 for skole- og dagtilbud, VIA University College i Skive, Quantafuel Skive og Green Innovation Week. Læs mere om samarbejdet her.
Der er grønne tiltag og ikke mindst fællesskab på programmet, når Skive Gymnasiums grønne råd inviterer til genbrugsbazar i Heads Up-teltet.
I september måned indsamler Det Grønne Råd tøj på Skive Gymnasium. Tøjet sælges under eventet d. 28. september og pengene doneres efterfølgende til opkøb af regnskovscertifikater.
Det Grønne Råd arbejder aktivt på at gøre Skive Gymnasium til en grønnere skole via forskellige projekter og initiativer. Udover at bidrage til at gøre en forskel indenfor det grønne, er der bred enighed om, at Det Grønne Råd også bidrager til meget socialt på skolen, hvor man mødes på tværs af årgangene.
Dicte Loft fra Det Grønne Råd deltager i panelsamtalen 'Frivillige grønne fællesskaber' kl. 17.15-18.15 på Heads Up-scenen, hvor der samtidigt og efterfølgende er mulighed for at spise aftensmad og deltage i workshops.
I uge 39 finder Naturvidenskabsfestivalen sted ved Elværket Skive mandag-onsdag samt vores store event torsdag d. 28. september 2023.
Naturvidenskabsfestivalen afholdes af Læringsambassaden Skive, og er for skole- og dagtilbud, hvor Green Innovation Week henvender sig fra ungdoms- og videregående uddannelser til erhverv og borgere. I samarbejde med lærerstuderende fra VIA University College i Skive gør vi det muligt at formidle virksomheders grønne teknologier alle dage og på flere niveauer.
En stor del af lærergerningen er at kunne formidle til forskellige målgrupper, og dette samarbejde gør det muligt for de studerende både at dykke ned i en fagretning og teknologi samt at videre formidle de bæredygtige teknologier, der skal drive den grønne omstilling fremad i virksomhederne og industrierne.
Dertil udarbejder de studerende undervisningsmateriale til 4 lektioner om teknologierne, som bliver præsenteret i ugens løb for deltagende folkeskolelærer. Materialet kan efterfølgende anvendes i undervisningen på skolerne, der derved kan nå endnu dybere ned i teknologierne med eleverne.
De studerende samarbejder med bl.a. Stiesdal, Quantafuel og GreenLab Skive Biogas og håber på at kunne give en god oplevelse ved formidling af bæredygtighed og klima til både børn og voksne. På eventpladsen vil der være forskellige stationer, hvor virksomhederne er repræsenteret med stande. Her vises der hands-on hvad de grønne teknologier er og har af betydning for den grønne omstilling.
Oplev:
Vidste du, at læreruddannelsen i Skive har et bæredygtighedsudvalg?
Bæredygtighedsudvalgets opgave er at tænke bæredygtige tiltag i uddannelsens hverdag.
Indtil videre har de indført: Kødfri dag i kantinen, biodiversitetsparker, bedre isolering i væggene, klimaforedrag, El-opladere til el-biler. De arbejder på at få indført: Bytte/købe/ sælgedag, 1 analog dag i ugen, solceller på taget, flere biodiversitetsområder osv.
Elever fra Visuel Kommunikation på Krabbesholm Højskole designer og producerer skilte, så vi kan finde vej og information blandt Green Innovation Week's mange aktiviteter.
Elevernes arbejde med en 'real life'-opgave gør casearbejet meget konkret, hvor bæredygtighed indtænkes i forhold til at materialerne skal kunne genbruges.
Studerende fra VIA Design & Business i Herning samarbejder med virksomheden TrÆls og videnscentret Compas omkring udvikling af cirkulære produkter. Begge parter vil dele deres viden omkring cirkulære økonomi, resttræ, grøn forretningsudvikling osv. for at understøtte de studerende i deres produktudvikling. Compas leverer desuden materialerne til de studerendes projekt. Dette projekt omkring design af siddemøbel er tænkt ind i undervisningsforløbet for de studerende på VIA Herning og forløber fra d. 2.-15. juni 2023. Projektet er en del af et undervisningsforløb med fokus på konstruktion, materialer og metoder.
VIA Design & Business håber at give de studerende et indblik i en anden type møbelproduktion end den gængse – med fokus på funktion og produktion i en kontekst hvor ansvarligt design og cirkularitet har første prioritet. Compas og TrÆls ønsker at udbrede brugen af overskudsmaterialer i nye cirkulære produktioner, hvilket gør dette samarbejde til et godt match. I projektet anvendes der resttræ i form af brædder fra engangspaller, så de studerende får viden om cirkulære-økonomiske principper, som de kan bruge i deres designproces.
Der produceres 10 prototyper på siddemøbler, som kan opleves på Green Innovation Week 2023.
Se billeder fra processen herunder:










Oplev æstetiske opgraderinger, når designelever fra Krabbesholm Højskole formgiver husholdningsaffaldsplast og fremviser nye dekorative produkter under Green Innovation Week torsdag d. 28. september 2023 ved Elværket Skive.
Designlinien dykker ned i anvendelse og formgivning af husholdningsaffaldsplast, der er blevet smeltet om til lægter/stænger af firmaet The LeftOver. Designeleverne undersøger og bearbejder materialet på en række måder, så de endelige produkter kommer til at fremstå så attraktive som muligt.
Hvorfor?
Omsmeltet husholdningsaffaldsplast er den mindst attraktive del af affaldsplasten og derfor er det vigtigt, at finde nye måder at genanvende den på. Selve anvendelsen af dette materiale og forsøg på at gøre samlinger og komponenter så adskilbare som muligt, øger produktets levetid, da det så igen kan skilles ad og genbruges igen.
Elever får med dette projekt en hands-on oplevelse med materialet, med producenten og med formgivning af et lavstatusmateriale, der har brug for en æstetisk opgradering med formgivning som redskab.
Studerende på multimediedesigner-uddannelsen på Erhvervsakademi Skive - 3. semester - får til opgave at arbejde med vores sociale medier før, under og efter Green Innovation Week. Ved at arbejde med opgaven over en periode får de studerende indblik i hvilke strategiske overvejelser og elementer de bør fokusere på for at skabe størst engagement, og samtidigt få forskellige budskaber ud at leve på de sociale medier. Derudover får de konkret erfaring med at skabe indhold på dagen, hvor forskellige værktøjer tages i brug, og sidst, men ikke mindst, får de studerende mulighed for at analysere arbejdet efterfølgende.
Deltager du til vores event d. 28. september, så møder du sikkert én eller flere af de studerende, der på dagen arbejder i grupper med forskellige fokusopgaver. I løbet af dagen vil de arbejde med indhold og redigering ved SoMe-området i Heads Up-teltet. Her kan du også forevige din deltagelse med MySelfie og dele din deltagelse på sociale medier med #giw23.
Kom og mød innovative elever fra landbrugs- og fødevareuddannelserne på Nordic Food College. Få en snak om fremtidens fødevarer og bæredygtighed ud fra vores unikke koncept, ”Fra jord til bord”.
I Streetfoodområdet kan du møde Nordic Food College, der arbejder med udvikling af nye fødevarer. Derudover deltager forstander Jonas Korsgaard i paneldebatten om danske bæredygtige fødevarer.
Nordic Food College samarbejder med Vestjyllands Andel omkring produktudvikling i forbindelse med Green Innovation Week. Her eksperimenterer fødevareuddannelserne blandt andet med protein fra søstjerner. Læs mere om Vestjyllands Andels deltagelse her.
Få indblik i Nordic Food Colleges unikke koncept, hvor man, med udgangspunkt i den gode smag, skaber en rød tråd mellem processerne fra jord til bord. Skolens målsætning er at uddanne fremtidens pionerer, og her er hele fundamentet, at eleverne på henholdsvis jordbrugs- og fødevareuddannelserne opnår en grundlæggende viden om hinandens fagligheder, opnår forståelse for hvordan faglighederne griber ind i hinanden i råvarernes vej fra jord til bord samt opnår viden om og erfaring med den værdi, en holistisk/systemisk tilgang skaber.
Nordic Food College har rigtig gode forudsætninger for at indfri førnævnte målsætning. Ikke mindst i kraft af skolens omfattende skolelandbrug, hvor skolen bl.a. råder over dyrehold med kvæg, får, høns, spisekaniner og geder samt hele 80 ha. jord, hvor der bl.a. dyrkes havre, hvede quinoa , ærter, hestebønner, en lang række forskellige grøntsager og mikrogrønt m.m. Af nye tiltag, der pt. er på tegnebrættet, er bl.a. vertikal farming samt etablering af gårdbutik.
De gode faciliteter giver landbrugseleverne mulighed for at få direkte praksiserfaring med mange forskellige elementer fra deres fag, og det har samtidig den positive sidegevinst, at eleverne på fødevareuddannelserne har direkte adgang til et velassorteret udvalg af lækre, økologiske råvarer af egen avl, som de kan eksperimentere med i køkkenerne.
Skolens grønne fokus er imidlertid ikke kun relateret til produktionen af bæredygtige råvarer og arbejdsprocesserne i køkkenerne. Nordic Food anvender også jordvarme, har solceller på taget, kører i el-biler osv.