
Flere virksomheder har under Green Innovation Week brug for hjælp til facilitering af workshops. Det kræver flere hænder, øjne og ører at samle op for et værdifuldt udbytte af eventets workshops. Derfor er samarbejdet etableret mellem Innovation & Entrepreneurship-studerende fra Erhvervsakademi Midtvest og eventets virksomheder, der afholder workshops.
Kan man bygge og indrette en ungdomsbolig, der på sigt kan blive både til en bolig til familien og senere ældrebolig? Det projekt sætter skolepraktikaner fra tømreruddannelsen i værk med undersøgelser, involvering af virksomheder, der kan bidrage med materialer og knowhow.
Tømrereleverne arbejder med projektet i proces frem til Green Innovation Week og eventet d. 28. september, hvor du kan opleve plancher, modeller og MochUps i bæredygtige og upcyclede materialer. Projektet vil efterfølgende kunne bygges i fuld skala.
Med restmaterialer fra vores Green Challenge-virksomheder arbejder spritnye grundforløbselever fra Skive College udvikling og design af loungemøbler til eventpladsen og scenen under eventet d. 28. september 2023.
Derudover vil de i perioden op til arbejde med forskellige Green Challenges som ligeledes præsenteres på dagen.
Formålet med samarbejdet er at eleverne får indblik i hvilke materialer, der er mulighed for at genbruge, og at eleverne selv kan finde på nye løsninger, og anvendelser af genbrugsmaterialer. Vi håber også at eleverne får øjnene op for vigtigheden af at genbruge vores ressourcer.
Skive College's boligmonteringsafdeling - møbelpolstrer og autosadelmagere - syer pallehynder til eventet. Hynderne er lavet af stofrester. Fyldet er overskudsskum som eleverne har granuleret i skolens granuleringsmaskine, så intet går til spilde.
Pallehynderne er i patchwork stil, hvor hver elev selv har valgt stof og sammensat et mønster.
Vi evaluerer årets event med flere forskellige metoder og får hjælp af Markedsføringsøkonomer fra Erhvervsakademi Dania i Viborg. De studerende indsamler data via spørgeskema og interviews på dagen, så vi håber, at I vil tage godt mod dem på eventpladsen.
Efterfølgende analyserer de studerende alt indsamlet data som et led i deres metodeforløb under uddannelsen.
Opdateres med link til spørgeskema
I et frivilligt projekt arbejder fire studerende fra Produktionsteknolog fra Erhvervsakademi Midtvest med udvikling og test af skilteophæng hen over sidste del af forårssemestret ind til sommerferien. opgaverne lyder blandt andet på udførsel af tegninger, montagebeskrivelse samt beskrivelse af materialer, samt metode til ophængning og ophængningshøjder. Produktion og ophængning udføres i uge 38 i forbindelse med eventpladsens opbygning.
Pt. arbejde de studerende med snor, flytte-/papkasser, materiale til print og alle materialer kan adskilles, opbevares og genbruges.
Dagen igennem er der en række hovedtemaer på programmet som Anders Morgenthaler og Søren Vester sætter igang med Green Inspirations fra scenen. Her samler vi akører med erfaring på området, som deler viden og inspiration, man kan tage med sig videre ud i de øvrige aktiviteter. Bring din egen faglighed i spil på baggrund af inspirationen og tag del i en dag i den grønne omstillings tegn.
Green Inspirations - Hovedprogrammets kickstartere i form af erfaringsudveksling, oplæg og dialoger i en række temaer, der leder videre ud i uddybende aktiviteter - Green Workshops og Green Actions
Green Workshops - Innovative workshops på tværs af fagligheder. Faciliteres af virksomheder og organisationer
Green Actions - Udstillinger og show-hows fra en række førende aktører indenfor den grønne omstilling. Her bliver du blandt andet klogere på fremtidens tendenser og teknologier i en række temaer, får syn for sagen og inspiration, der kan føres direkte over i din egen virksomhed, semesterprojekt eller lignende
Anders Morgenthaler og Søren Vester styrer slagets gang fra Scenen i det store telt. Herfra vil der dagen igennem være Green Inspirations på scenen, der leder ud i forskellige aktiviteter - Green Workshops og Green Actions mm.
Hvad er et mindset for bæredygtig adfærd, hvorfor involverer det dig, og hvordan bliver det en del af alles hverdag?
På scenen kan du opleve Marjanne Grønhøj, Senior Vice President i DEIF og Lina Katan, Erhvervs-Ph.D og specialkonsulent hos Dansk affaldsforening og Anders Koed Jensen, serie- og væktsiværksætter og ejer af bl.a. TrÆls, fortælle om deres konkrete erfaringer med det bæredygtige mindset i virksomheder og som en del af hverdagen.
Bemærk - Workshoppen er fyldt op. Ønsker du at komme på venteliste, så kontakt Linda på lik@bskive.dk. Kl. 9.30-10.30 kan du arbejde videre med det bæredygtige mindset i workshoppen: 'Indretning af ny visionær genbrugsplads', der faciliteres af projektmedarbejder Sofie Fihl Fisker fra Nomi4s. Her har vi brug for dine input til, hvordan vi skaber en nye muligheder for at genanvende flere af vores ressourcer. Jo flere fagligheder vi kan få i spil til denne workshop, jo flere vinkler og input kan Nomi4s arbejde videre med. Vi håber at se jer til en workshop i den grønne innovations tegn.
Bemærk - Workshoppen er fyldt op. Ønsker du at komme på venteliste, så kontakt Linda på lik@bskive.dk. Workshoppen igangsættes på baggrund af Green Inspiration på scenen: 'Hvordan skaber vi et mindset for bæredygtig adfærd?'. Her får du inspiration til at arbejde videre i workshoppen med nye input, som du kan bringe i spil sammen med din egen baggrund og faglighed.
Skive Kommunes Ressource Center, Nomi4s, udvider med en ny visionær genbrugsstation, der skal sikre mere genbrug og genanvendelse af vores ressourcer. Workshoppen vil omhandle nytænkning af hvordan genbrugsstationer skal se ud i fremtiden. Der skal udvikles vilde design idéer, ny arkitektur, ny indretning af pladsen og bygningerne, nudging samt forslag til logistik og flow på pladsen - og selvfølgelig mange andre fagligheder. Hvis du er en uddannelsesinstitution kan du tilmelde undervisere og elever/studerende til at deltage herunder. Workshoppen bliver faciliteret af Sofie Fihl Fisker, projektmedarbejder Nomi4s.
Læs mere her.
Læs mere her.
I en Green Challenge om nudging spørger Nomi4s: 'Hvordan kan vi nudge folk til at sortere træ, så det genbruges og ikke ender som affald?'. Udfordringen kan anvendes frit i dit næste studieprojekt.