
En hel hal fyldt med viden og inspiration - Mød Erhvervsskolernes Videnscentre under Green Innovation Week og få konkrete erfaringer med hvordan den grønne omstilling bliver en del af undervisningen.
I et kæmpe standområde kan du gå på opdagelse blandt nye teknologier, afprøve læringsforløb og få den grønne omstilling i fingrene via konkrete aktiviteter:
AR-svejsere, Dobots, UR robotter, Automatik demo-stande, Renewable Science Education-kit, Mobile Teknologi Centre, VR-simuleringer indenfor termografering, fjernvarmeinstallationer, byggepladsindretning og elinstallation, AR-svejsere, Bæredygtige VVS-installationer, IoT til bygningsautomation, Bæredygtige byggematerialer, Sanserum, Danmarks mest komplekse biobaserede mockup-samling, Droner til brug i forskellige brancher, spil om Greenwashing med virksomhedscases, VR-briller, Samtalekort, Grønne mikrohandlinger, Ekspertchatbot i undervisning og verdensmålene, Elevens stemme – Optagelse i mobilt podcaststudie af elevernes input, Det legende genbrugsunivers, Makerspace
Køb lækkert genbrugstøj og støt verdens skove. Overskuddet ved bazaren går nemlig til køb af regnskovscertifikater.
Der er også mulighed for at lave et badge med dit yndlings-statement og vi samarbejder med Skive Biblioteks sy-workshop, så du kan pimpe dit nyindkøbte tøj op med et lækkert tryk eller et dekorativt broderi.
Bliv unik og bæredygtig med Det Grønne Råd fra Skive Gymnasium.
Det Grønne Råd arbejder aktivt på at gøre Skive Gymnasium til en grønnere skole via forskellige projekter og initiativer. Udover at bidrage til at gøre en forskel indenfor det grønne, er der bred enighed om, at Det Grønne Råd også bidrager til meget socialt på skolen, hvor man mødes på tværs af årgangene.
Giv dit gamle tøj eller genbrugstekstil nyt liv hos Skive Bibliotek!
Vores dygtige sy-team hjælper dig med at realisere dine kreative ideer. Lav alt fra tasker, huer og nederdele til visible mending og broderi.
Prøv også vores foliecuttere til at tilføje seje tekstiltryk på dine designs. Kom og lad kreativiteten blomstre!
Styr på tøjet?
Besøg Det Grønne Råd fra Skive Gymnasiums genbrugsbazar og giv dit nyindkøbte genbrugstøj nyt liv med Skive Bibliotek.
Elsker du den charmerende nostalgi fra gamle radioer, men drømmer du også om at streame din yndlingsmusik trådløst? Så er Skive Biblioteks Bluetooth workshop lige noget for dig!
Kom forbi og forvandl en gammel radio til en moderne Bluetooth højttaler. Vi står klar med alt det nødvendige: Bluetooth moduler, strømforsyninger og et udvalg af radioer du kan købe (først til mølle). Prisen inkluderer montering af modulet.
Priser:
Radio + Bluetooth modul + strømforsyning: 150 kr.
Medbring din egen radio: 100 kr.
Smukke, gamle og brugte knapper får nyt liv hos Skive Bibliotek. Kom og lav flotte fingerringe og cool keyhangers.
Vi har materialerne og står klar til at hjælpe, du skal bare møde op.
Aktiviteten er en del af det store Pimp Station-område, hvor du kan være kreativ, lære om upcycling og kreative håndværk via et hav af aktiviteter.
Hos Søren og Marco fra Læringsambassaden kan du lave fede tryk til din t-shirt.
Max antal deltagere: 25 personer pr hold
Aktiviteten kører kl. 9.30-10.30 + 12.00-13.00
Først til mølle
Kom og oplev hvordan vi indsamler og genanvender havplast. På vores stand kan du være med til at støbe ting ud af havplast og lære om plastforurening lokalt og globalt, samt høre om vores projekter og opgaver inden for grøn omstilling. Du har også mulighed for at købe vores unikke produkter lavet af plast samlet fra strandene.
Hvert år ender 8-10 millioner tons plastaffald i verdenshavene. Alene langs Vestkysten skyller 1000 tons plast og andet affald i land årligt. Plastaffald i naturen har store konsekvenser for livet i havet – men sammen kan vi gøre en forskel.
Læs mere om STRANDET her.
Designeleverne på Krabbesholm Højskole har fået til opgave at skabe deres individuelle take på et lysende udstillingsobjekt ud fra restmaterialer fra industrien. Med Poul Henningsens klassiske lysdesign som udgangspunkt og hans legende tilgang til designprocessen, har eleverne omdannet fejlproduceret emballage papir fra det lokale firma Danbag Paper Solutions A/S og restfinér fra træindustrien, til en udstilling af lysende objekter.
Hvis du skulle bygge en lysende klassiker af de såkaldte “burgerlommer”, hvordan skulle den så se ud?
Grafisk tryk med Visuel Kommunikation fra Krabbesholm Højskole
Sustainable Business Model Canvas er en bæredygtig forretningsmodel, du skal arbejde med de 15 dele, som tilsammen danner SBMC. Du lærer om tre faktorer, som virksomhederne skal være opmærksomme på, når de skal lave forretning: Det sociale, Det klima- og miljømæssige og det økonomiske.
Bliv en haj til bæredygtig forretningsudvikling med SBMC, hvor du bliver introduceres til modellen og anvendelse.
Workshoppen afholdes af Viden om Data.
Max antal deltagere: 15 personer